Get the key takeaways from the webinar
00:30 – [Headline]
Det er vigtigt, at du overvejer de to store spørgsmål: Hvornår vil du stoppe, og hvordan ønsker du, at overgangen skal være? Derfor skal du begynde at tænke over, om du vil gå tidligt på pension, fortsætte lidt længere eller trappe gradvist ned. Overgangen fra løn til pension er nemlig et stort skifte – både økonomisk og mentalt. I stedet for én fast lønindkomst skal du nu til at samle din økonomi af flere brikker som pension, frie midler, efterløn, eventuelt arbejde og bolig.
Read moreSee lessDer er flere konkrete brikker, du typisk har at spille med, når lønnen en dag stopper. Det kan være dine pensionsordninger (aldersopsparing, ratepension og livspension), frie midler på fx konto eller depot, værdien i din bolig og friværdi, efterløn eller tidlig pension, ATP og folkepension samt eventuelt indtægt fra deltidsarbejde. Alt dette skal tænkes ind i én samlet plan. Når du gør dig de overvejelser i god tid, kan du nå at justere opsparingen, fordele formuen klogt og afklare, hvordan du ønsker at trappe ned. Det giver et realistisk billede af din fremtidige indkomst, så du ved, at pengene rækker, og det skaber ro i maven, når du nærmer dig pensionsalderen.
07:02 – [Headline]
Aldersopsparing, ratepension og livspension er tre byggesten i din pensionsøkonomi. Det er tre forskellige måder at få penge udbetalt på, når lønnen stopper – og de kan bruges sammen til at skabe både fleksibilitet og livslang tryghed. Tilsammen kan de give dig en fleksibel engangssum, en planlagt udbetaling over en årrække og en livsvarig indkomst, så du både får frihed i starten af pensionen og tryghed resten af livet.
Read moreSee lessAldersopsparingen er en skattebegunstiget engangssum uden fradrag ved indbetaling, men med lav skat på afkastet (15,3 %) og uden modregning i folkepensionens tillæg. Den kan typisk indbetales med et mindre årligt beløb, som stiger, når der er syv år til folkepensionsalderen, og kan stå til omkring 80-årsalderen. Den giver en fleksibel ”pose penge”, du kan vælge at bruge præcis, når det passer ind i din plan.
Ratepension er en tidsbegrænset, løbende udbetaling, der som minimum skal løbe over ti år, men kan strækkes længere, hvis du ønsker det. Indbetalinger giver fradrag, og der er et årligt loft for, hvor meget du kan sætte ind. Mange ordninger indbetaler først på ratepensionen, fordi den er nem at tilpasse i længde og starttidspunkt, så udbetalingerne kan matches til dine behov i de første år som pensionist.
Livspension (livrente) sikrer dig udbetaling resten af livet, uanset hvor gammel du bliver. Der er fradrag for indbetalinger, og via arbejdsgiver kan der som udgangspunkt indbetales uden øvre loft. Når loftet på ratepension er brugt, går yderligere indbetaling ofte automatisk til livspension. Det giver en grundlæggende, stabil indkomst langt op i alderdommen og kan suppleres af ratepension og aldersopsparing, så du både har en stærk ”bund” og ekstra midler til de år, hvor du vil bruge mere.
20:00 – [Headline]
Frie midler, bolig og offentlige ydelser er den del af din økonomi, der ligger uden for selve pensionsordningerne. De tre områder kan sammen give dig ekstra fleksibilitet, mulighed for at skrue op og ned for forbruget undervejs og sikre, at du udnytter de offentlige ordninger bedst muligt.
Read moreSee lessFrie midler er opsparing uden for pension, for eksempel på konto, i depot eller på en aktiesparekonto. Fordelen er, at du frit kan bruge pengene, når du vil, uden bindinger på udbetaling. Til gengæld er beskatningen højere end på pension: afkast i frit depot beskattes typisk med 25–42 %, mens en aktiesparekonto beskattes med 17 %, og pension med 15,3 %. Det betyder, at placeringen af dine frie midler har stor betydning for, hvor meget du har tilbage efter skat, og hvilke midler, der med fordel kan bruges først i din udbetalingsrækkefølge.
Boligen kan både være din trygge base og en økonomisk ressource. Hvis du bor til leje, kan du som pensionist få mulighed for boligstøtte eller boligsikring, selv om du ikke har kunnet få det, mens du arbejdede. Derfor er det vigtigt at tjekke mulighederne, når din indkomst falder. Bor du i ejerbolig, kan friværdien bruges på flere måder, for eksempel ved at forlænge løbetiden på lån, optage nyt lån eller indefryse grundskylden. Det kan give lavere månedlige udgifter eller frigøre ekstra midler, men påvirker til gengæld din gæld og værdien, der bliver tilbage i boligen. Det handler om at finde den balance, hvor du både føler dig tryg i dit hjem og har luft i økonomien.
Offentlige ydelser som ATP og folkepension er den grundlæggende indkomst for de fleste pensionister. ATP er en livsvarig udbetaling, som afhænger af, hvor meget og hvor længe der er indbetalt. Folkepensionen består af et grundbeløb, som alle får, og et pensionstillæg, som afhænger af din og eventuel ægtefælles samlede indkomst. Løbende pensionsudbetalinger og kapitalindkomst kan reducere tillægget, mens for eksempel aldersopsparing ikke giver modregning. Derfor har rækkefølgen, du bruger dine forskellige indtægtskilder i, stor betydning for, hvor meget du samlet får udbetalt efter skat og modregning.
43:03 – [Headline]
Udbetalingsplanen og Mit PFA hjælper dig med at samle alle dine ordninger, frie midler, bolig og offentlige ydelser i én samlet plan, så du kan se, hvordan din indkomst udvikler sig år for år – og justere den, så den passer til dit liv, dine ønsker og din tidshorisont.
Read moreSee lessI en udbetalingsplan ser du først, hvordan din økonomi vil se ud, hvis alle ordninger bare bliver udbetalt, som de står i dag. Det viser ofte høje udbetalinger i de første år og et markant fald senere. Ved at justere på starttidspunkt og længde på især ratepension og brugen af engangsbeløb og frie midler kan du i stedet fordele udbetalingerne mere jævnt, så du undgår ”tomme år” sidst i pensionen. Det kan for eksempel handle om at strække ratepensionen over flere år, starte livspensionen på et passende tidspunkt og bruge frie midler og engangsbeløb, hvor de giver mest værdi skattemæssigt og i forhold til modregning i folkepensionen.
På Mit PFA kan du arbejde konkret med din udbetalingsplan. Her kan du lægge oplysninger om alle dine ordninger og frie midler ind, også pensioner fra andre selskaber via pensionsinfo. Du kan prøve forskellige scenarier af, for eksempel forskellige pensionsaldre eller ønskede månedlige beløb, uden at der bliver ændret noget, før du selv godkender det. Grafikken viser år for år, hvor meget du får udbetalt, og hvilke kilder pengene kommer fra, så du kan se, om planen giver dig den økonomi, du ønsker i både de første, midterste og sene pensionsår.